Vi mennesker har en tendens til at overvurdere, hvor meget vi kan ændre på kort tid – og undervurdere, hvor meget vi kan opnå med små skridt.
Derfor ender mange med at ville det hele på én gang, og resultatet bliver ofte det modsatte af, hvad de håbede på: stress, dårlig samvittighed og tabt energi.
“Ofte er det fordi vi starter med at sætte et meget stort mål – eller slet ikke sætter et mål. Vi når derfor enten ikke i mål, eller vi bliver ved med at flytte grænsen for, hvornår vi er tilfredse,” siger Freddy Hejgaard.
“Vi er designet til ikke at anerkende os selv. Det er helt anderledes med venner og familie – dem kan vi godt rose for selv små fremskridt. Det skal vi lære at blive langt bedre til med os selv.”
Vaner og stress – to sider af samme mønt
De fleste ser stress som noget, der kommer udefra – for mange krav, for lidt tid.
Men ifølge Freddy handler stress i høj grad også om vores egne vaner.
“Din adfærd skaber stress – og vaner er adfærd. Så de er tæt forbundne,” forklarer han.
Når vi har for mange uhensigtsmæssige vaner – for lidt søvn, for mange krav, for få pauser – bliver stress næsten uundgåelig.
Det handler altså ikke kun om at fjerne opgaver, men om at ændre de mønstre, vi gentager hver dag.
Hjernen skal føle sig tryg
Freddy beskriver hjernen som en allieret – ikke en modstander.
Men for at den kan hjælpe os, skal den føle sig tryg og forstå det, der sker.
“Vores hjerne elsker forståelse. Den elsker at kunne sætte ting i kasser og derved parkere dem. Det kræver enormt meget hjerneenergi at skulle behandle ny viden, som endnu ikke er blevet til vane,” siger han.
“Når vi tager lidt ad gangen, og samtidig forstår hvorfor vi agerer som vi gør, kan vi skabe varige forandringer.”
Netop derfor virker små skridt langt bedre end store planer – hjernen får tid til at følge med.
Når vi prøver at ændre alt på én gang
Freddy oplever ofte, at mennesker går all in: de starter på en ny livsstil, dropper sukker, træner fem gange om ugen og står tidligere op.
Men selv gode intentioner kan føre til stress.
“Når folk prøver at ændre for meget på én gang, ender det med stress – og de giver op. Det er naturligt, og for øvrigt ganske urimeligt, at vi forlanger dette af os selv.”
Forandring kræver ikke viljestyrke, men tålmodighed. Det er ikke et sprint, men et samarbejde mellem krop og sind.
Et simpelt sted at starte
Hvis man står midt i en presset periode, behøver løsningen ikke være stor.
Små, rolige handlinger kan gøre en mærkbar forskel – allerede i dag.
“Tag en kort mental pause. Træk vejret, og se på din vejrtrækning med nysgerrighed. Lad være med at ændre på den. Efter 20 sekunder har du det allerede bedre,” siger Freddy Hejgaard.
Den slags mikropauser hjælper hjernen med at nulstille sig. Det er herfra, de gode beslutninger og nye vaner kan vokse.
Konklusion
Små ændringer virker, fordi de respekterer vores biologi og virkelighed.
De kræver ikke, at vi revolutionerer livet fra dag ét – kun, at vi begynder.
“Når vi forstår vores vaner, og hvorfor vi reagerer, som vi gør, bliver hjernen en medspiller i stedet for en modspiller. Forandring skal ikke føles som kamp – den skal føles som samarbejde.”
Vil du lære, hvordan små skridt kan skabe store resultater i dit liv?
Start med første modul af Livet i Balance – et forløb bygget på mikrolæring, hjernevenlige vaner og ro i praksis.